​Tlf.: ​62 61 81 82

​Vaccination af hunde - Kernevaccine

Dækker mod Hundesyge, Leverbetændelse, Parvovirus (DHP vaccinen)

Vores anbefaling: Alle hunde bør vaccineres med kernevaccinen (DHP) vaccinen

Vaccinationsprogram:

Basisvassination af hvalpe: 2 vaccinationer med 3-4 ugers interval.
Revaccinationn 1 år efter basis og derefter hvert 3. år.

Fakta

1) Hundesyge er set på verdensplan den vigtigste virussygdom, der findes hos hund. Den har været kendt siden 1760. Lidelsen forekommer også hos ræve, ulve og andre beslægtede arter, f.eks. mink og fritte. Sygdommen fører ofte til sygdomme i mange organer. Virus inficerer hele kroppen og giver anledning til en lang række symptomer fra forkølelse, opkast og diarre, fortykket hud, kramper, lammelser og døden.​

2) Smitsom leverbetændelse er en verdensomspændende virussygdom forårsaget af adenovirus type1. Den ses bl.a. hos hunde, ræve, ulve og bjørne. Sygdommen kan føre til lever- og nyresvigt såvel som hjernebetændelse. Specielt for sygdommen er, at der ofte ses ødem af hornhinden. Viruspartikler udskilles længe fra syge dyr er meget smitsomme. Smitsom leverbetændelse rammer især hvalpe og unghunde og er ofte dødelig. Adenovirus 1 og 2 er også en del af kennelhostekomplekset. Den anvendte vaccine i Danmark beskytter mod begge typer af adenovirus.

3) Parvovirus er en verdensomspændende virussygdom i familie med kattesyge-virus. Specielt for hundens parvovirus 2 er, at den angriber de organer, hvor celledelingen er højest. Hos hvalpe fører dette til infektion i flere vitale organer som hjertemuskulaturen, lymfeknuderne og tarmen. Symptomerne er bl.a. blodig diarre og kredsløbsproblemer. Forløbet kan være dødeligt.​​

Tilvalgsvacciner:

​Leptospirose (L4 vaccinen)

Vores anbefaling: Alle hunde, der færdes delvist eller meget i naturen bør vaccineres med L4-vaccinen. Hunde der luftes i f.eks. mark, skov, eng og vådområder skall vaccineres

Vaccinationsprogram:

Basisvassination af hunde: 2 vaccinationer med 3-4 ugers interval.
Revaccinationn hvert år. Hvert 3. år gives samtidig kernevaccinen.

Fakta:

L4 vaccinen er ny på markedet og er i dag den vaccine, der bedst beskytter mod sygdommen leptospirose, idet den yder beskyttelse mod 4 forskellige serovarianter (dvs. typer) af bakterien leptospira. Leptospirose smitter fra et inficeret dyr (f.eks. kvæg, rotter, ræve, gnavere og andre dyr) via deres urin, som kan forurene græs, vandpytter, søer, kloakvand etc. Herfra kan bakterien spredes til både hunde og mennesker f.eks. gennem en rift i huden eller via munden. Mennesker kan også blive syge ved kontakt med urin fra en syg hund (zoonose). Sygdommen forekommer verdensomspændende, men den præcise forekomst kendes ikke, da den er vanskelig at diagnosticere. I en dansk undersøgelse fra 2007 fandt man, at 6 ud af 32 hunde, der var syge med uspecifikke symptomer som nedstemthed, opkast, diarre og feber, var inficeret med leptospira​​.

Kennelhoste (BbPi vaccinen)

Vores anbefaling: Hunde der har direkte eller indirekte kontakt med mange andre hunde. F.eks. i hundepension, til hundetræning, eller luftes sammen med mange andre hunde som i hundeskove.

Vaccinationsprogram:

Vaccination 1 gang årligt i næsen

Fakta:

Kennelhoste er en hyppigt forekommende blandingsinfektion i hundens øvre luftveje med en eller flere af følgende agens: Parainfluensavirus, bordetella bronchiseptica og adenovirus. Sekundær infektion med andre virus eller bakterier kan også forekomme.

Sygdommen smitter ved tæt kontakt fra hund til hund, men træk, kulde og høj luftfugtighed spiller også en rolle. Bliver hunden smittet, udvikler den i løbet af 5-10 dage en tør hoste, som kan være temmelig generende og langvarig.

Den bedst beskyttende vaccine på markedet mod kennelhoste hedder BbPi og beskytter mod bordetella bronchiseptica og parainfluenza. Særligt ved denne vaccine er, at den skal gives i næsen for at hunden udvikler et lokalt immunforsvar.​​

Borreliose (Trilyme vaccinen)

​Vores anbefaling: Hunde der færdes i naturen og har oplevet eller er i risiko for at få flåtbid.

Vaccinationsprogram:

Basisvaccination af hunde: 2 vaccinationer med 3-4 ugers interval.
Revaccination 1 gang årligt.

Fakta:

Borreliose er en infektionssygdom, som kan opstå efter et skovflåtbid. Den kan ramme både hunde og mennesker. Undersøgelser viser at op mod 1/5 af danske flåter er inficeret med borrelia bakterien. Smitten bliver overført fra flåt til hund i forbindelse med et flåtbid via flåtens spytkirtel. Hunden kan efterfølgende udvikle sygdommen borreliose. Borreliose viser sig på flere måder hos hunde og kan give symptomer som feber, træthed, hævede lymfeknuder, led betændelse, smerter i led og muskler, adfærdsændringer, ophørt ædelyst og neurologisk symptomer, hvis bakterien angriber nervesystemet.​​

Rabies (Rabisin vaccinen)

​Vaccination er et myndighedskrav ved udlandsrejser.

Vaccinationsprogram:

Vaccination 1 gang
Revaccination af hvalpe under 1 år efter 1 år.
Revaccination af voksne hunde hvert 3. år

Fakta:

Vaccinationen skal være foretaget mindst 21 dage før afrejsen. Har dyret allerede en rabiesvaccination, og er den stadig gyldig, behøver man ikke at vaccinere dyret på ny. Ved rettidig revaccination kan man rejse straks.

Der er fælles EU-regler for rejse til udlandet med personledsagede hunde, katte og fritter. Der samtidig krav om ID- mærkning og et EU-pas.​​

Leishmaniose (canileish vaccinen)

Vores anbefaling: Hunde, der skal med på ferie i Middelhavsområdet.

Vaccinationsprogram:

Basisvaccination af hunde: 3 vaccinationer med 3 ugers interval.

Revaccination 1 gang årligt.

Fakta:

Leishmaniose skyldes en parasitær infektion som overføres mellem hunde ved bid af inficerede sandfluer. Symptomer på Leishmaniose er bl.a. feber, pelstab, vægttab samt hudproblemer. Hundens indre organer kan også blive påvirket, og føre til blodmangel, gigt og nyresvigt. Eksperter vurderer at der i dag er ca. 2,5 millioner smittede hunde i Europa. Sandfluer kan også overføre sygdommen fra hund til mennesker.

Minimums alder ved første vaccination er 6 mdr. Der er til dato ikke fundet nogen helbredende behandling.

Leishmaniose er udbredt i landene omkring Middelhavet, bl.a. Italien, Grækenland, Spanien, Portugal og den sydlige del af Frankrig (se www.cvbd.org).​​

Vi er certificeret af ISO dyrlæge.  Læs mere

Ring til os på: 62 61 81 82

​Energivej 1 5600 Faaborg

Åbningstider

Hverdage:

kl. 08.00-17.00​​

Døgnvagt - 24 timer

Tlf.: 62 61 81 82​​​

Telefontid

Kæledyr tlf.: 62 61 81 82

kl. 13.00-14.00

Heste tlf.: 63 21 61 61

kl. 08.00-09.00​

Tilmelding

til faktura og reminders pr. e-mail.

Klik her for at tilmelde dig.​